Landbrugselever i Gråsten om drikkevand og fremtid

Rent drikkevand er blevet en central sag i den igangværende valgkamp, hvor der bliver råbt på restriktioner mod landbruget. Det giver hovedpiner hos de unge landbrugselever på Gråsten Landbrugsskole, der forsøger at blive bedre til at passe på miljøet og samtidig drive en forretning, skriver TV Syd.

Ukrudt fjernes ofte med pesticider, og når der skal gødes, kan nitrat komme ned i grundvandet. På Gråsten Landbrugsskole er en stor del af undervisningen rettet mod løsninger, der skal skåne drikkevandet. 19-årige Jann Hansen, elev på skolen, siger, at det kan se sort ud, men at man uanset hvad skal have noget at spise om 20 år. Medstuderende Vincent Meijers henviser til, at landbruget før har oplevet kriser og er kommet igennem dem.

Nye teknologier skal mindske belastningen

Eleverne bliver oplært i nutidens og fremtidens teknologier, som skal mindske landbrugets påvirkning af miljøet. Jann Hansen fortæller, at branchen har rykket sig markant i forhold til tidligere, hvor for eksempel husdyrgødning blev håndteret helt anderledes end i dag. På skolen viser eleverne maskiner, der kan styre dele af sprøjtebommen, så man ikke sprøjter uønskede steder, samt en maskine, der automatisk tager højde for skelgrænser og allerede sprøjtede områder. De demonstrerer også en Farmdroid, der kan fjerne ukrudt mekanisk i stedet for med gift. Vincent Meijers oplever det som urimeligt, når landbruget bliver kritiseret, selv om han ser, hvordan tingene reelt bliver gjort i praksis.

Fortidens synder i grundvandet

Forstander på Gråsten Landbrugsskole, Bjarne Ebbesen, siger, at regnen, der falder på markerne i dag, bliver til drikkevand om 40 år, og at landmænd derfor er bevidste om deres ansvar i det kredsløb. Han påpeger, at når landbruget i dag mødes af krav om flere restriktioner, er det ikke denne generations aftryk på grundvandet, der fylder i vandglassene lige nu. Ifølge Ebbesen stammer pesticidrester, der findes i grundvandet, stort set fra stoffer, som ikke længere er tilladt at bruge.

Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet bekræfter, at det er fortidens synder, der mærkes i dag. Han peger på, at Danmark har verdens skrappeste overvågning af pesticider, og at midler med risiko for udvaskning bliver forbudt, hvis de udgør en trussel. Han forventer, at teknologien på sigt kan erstatte pesticider i landbruget. Når det gælder nitrat, mener han, at løsningen i højere grad handler om at tænke Den grønne trepart ind i arealomlægningen.